10. februar 2009

Katastrofe

Ja, man bliver rystet - men det er i dag gået op for mig, at såvel min Neteller konto som min Moneybookers konto er blevet tømt af cyberkriminelle over weekenden - faktisk i en periode hvor jeg ikke har været logget på nogen af delene.

Hvordan dette er sket har jeg ingen ide om - har lige kørt en virusscan og intet fundet på min computer...

Så nu er næsten hele min BR gået til kriminelle og jeg har ingen i de om hvordan - kan kun opfordre alle til at få ændret passwords hurtigst muligt og set deres konto efter.

Med nedslående hilsner

5. februar 2009

Januar, ferie og Super Bowl

Ja så er januar måned allerede forbi og deter tid til en lille status. Grundet en kæmpe bunke arbejde og ferie i varme Thailand i 17 dage så var der ikke meget tid til poker.

Jeg fik logget et par timer på dog, men det betød dog et mindre tab - men det går i procenter op i et næsten break even - så det er bare op på hesten igen.

Under min ferie fik jeg atter en gang gennemlæst Collin Moshman's "Sit 'N Go Strategy Expert Advice for Beating One-Table Poker Tournaments" og det er altid rart at få set lidt på andres opfattelse af spillet og den bog er (stadigvæk) en af de bedste omkring mit favoritspil SnG.

Jeg nåede lige tilbage fra min ferie til at opleve et af årets højdepunkter på sportskalenderen (udover mine FCK kampe) og det er jo Super Bowl - denne gang atter med mit alle tiders favorithold - The Steelers.

Og hvilken kamp! Atter engang i denne sæson havde jeg en puls på 120 helt til sidste spil. Simpelthen en helt fantastisk medrivende kamp.

For jer der ikke har set det så er der chanchen her:

http://www.nfl.com/videos?videoId=09000d5d80e93513

Det er jo så vildt det der sker til sidst.

Nå, men februar er startet i samme dur som januar - spillede et par steps på stars nu da der åbenbart ikke er nogen friruller til EPT'en i København - men det gik ad HT - ligesom min deltagelse i Ace Mags $5000 freeroll - men det skal nok vende :)

Håber at spillet er med jer derude.

2. januar 2009

Nye mål for 2009

Som så mange andre i denne tid har jeg set lidt på de mål der skulle stilles for pokerfronten i 2009. Dette har så betydet en nærmere gennemgang af resultaterne fra 2008 og set lidt på spillet.

I det forgangne år har pokeren været noget i baggrunden, dels grundet arbejde, men også et væld af andre arrangementer. Det samme vil formentligt gøre sig gældende i 2009, hvorfor jeg ikke lige pludselig kan frigøre 30 timer om ugen til pokeren - men det er jo også blot min hobby og en fornøjelse, ved siden af alt det andet.

Når det er sagt, så er det min opfattelse, at man er nødsaget til at sætte sig nogle klare mål - gerne skudt lidt over det realistiske således, at jeg hele tiden holdes til ilden.

Mit primære spil er forsat SnGs og jeg vil i år forsat fokusere på $11/$22 niveauerne, men holder selvfølgelig forsat en streng BRM på hver af de spillede sites. Således vil der blive rykket ned i limit hvis jeg kommer under 50 BI's på et site. Tilsvarende vil jeg rykke op i limits (til tider) så snart jeg har mulighed derfor (over 100 BI's af den tidligere limit).

Dertil kommer jo så de MTT der giver ekstra value (i form af added sæder/freerolls mm) - det har altid givet mig sjov og en masse oplevelser - senest EPT'en i København - noget jeg gerne vil gentage.

Dette er der kommet følgende mål ud af:

1. BR skal forøges med over 50% set over hele året.
2. Der skal forsøges kvalles til (mindst) en stor live event i 2009.
3. Gå i plus på alle spillede sites (inklusive tidligere sites - dog med bonus/rakeback mm.).
4. Være vindende på de nye limits.

Så nu må vi se om dette vil lykkedes - jeg vil jævnligt vende tilbage til disse mål - der er selvfølgelig lagt budgetter og delmål ind over året.

God vind til alle i dette helt nye friske pokerår.

11. december 2008

HU Cash forsøg og et par resultater fra Ladbrokes

Ja, det er ikke meget at jeg har tid til i øjeblikket for så vidt angår min favorithobby, nemlig pokeren. Dertil er min hovedbeskæftigelse alt for tidskrævende i denne periode. Det er som om, at finanskrisen gør, at folk i mit arbejde får langt mere at lave og det betyder at hobbyvirksomhed ryger i baggrunden.

Men jeg har da, som sikkert de fleste deltaget i diverse konkurrencer på nettet - blandt andet en WSOP konkurrence på Ladbrokes hvor der over 10 dage hver dag blev udlovet en præmie til en udtrukket vinder. Jeg deltog lidt sporadisk og havde helt glemt det, indtil jeg på et tidspunkt modtager en mail der var røget i mit spam filter. Her blev det meddelt at jeg havde vundet en præmie (jeg tænkte straks Nigeriabrev), men efter lidt undersøgelser (de lovede mig ikke $100.000.000,00) så opdagde jeg at det var rigtigt nok.

Det betød så en gevinst der viste sig at være en deltagelse i en deepstack 10 personers SnG turnering med ca. 2.500 i gevinster + nogle addede priser.

Selve turneringen forløb ganske dårligt for mig - og jeg ramte stort set ingen af mine draws - så jeg endte på en 6. plads da jeg efter 2 timer mente, at nu skulle der ske noget, henset til stacks og blinds på det tidspunkt.

Ærgeligt, da jeg missede en tur til London på den konto.

Dernæst var det min deltagelse i en sms konkurrence på Pokernyhederne hvor man kunne vinde en HU dyst mod Uffe Holm på Ladbrokes - utroligt nok så endte jeg her med at bive udtrukket - hvad jeg imidlertid ikke havde set, så var der tale om en HU Cash dyst - og det er ikke ligefrem min stærke side.

Faktisk er jeg vel det som de fleste ville kalde en über cash donk :)

For ikke at blive helt til grin, så åbnede jeg et HU bord inden starten for at se det lidt an på $ 0,25/0,5. Det gik lidt op og ned men jeg endte et BI oppe og begyndte derefter min match mod Uffe der var på et $ 0,5/1 bord.

Her startede det godt - gik støt og brat ned ad bakke, for til sidst, efter 1½ time, at ende med en samlet gevinst. Det skete efter, at Uffes openended s8 draw ikke kunne hamle op med mine trip Js, der på river bliver quads ! Den største vinder var dog sitet der scorede over $50 i rake.

Det var sjovt at prøve, men jeg må indrømme, at jeg finder tours og SnGs mere passende til mit temperament, da der her også er de stigende blinds at tage i betragtning, hvorfor din spillestil hele tiden skal reguleres - spillet i cash (udover en adaption overfor modstanderne) bliver lidt mekanisk til tider.

Jeg vender snarest tilbage med nyt - det er jo december og der skal lægges mål og planer for 2009 og ses lidt tilbage på det forgangne år - der jo ihverflad pokermæssigt startede med højdepunktet, nemlig EPT deltagelsen.

17. oktober 2008

En MTT sejr


Torsdag aften var jeg endelig klar til lidt poker med Team Ace kval på BWIN og lidt sng spil på Classic ved siden af.

Jeg har ikke fået spillet mange af disse kvals til Team Ace siden min deltagelse på det første hold, men nu har jeg tænkt at det skal have chancen. Bortset selvførlgeligt fra de torsdag hvor der er FCKs UEFA Cup kampe i Parken - de har jo prioritet.

Turneringen torsdag aften var nummer 2 i rækken af 8 i denne kvalifikationsrække. Vi var 84 til start og efter lige under 3 timers spil kunne jeg lukke computeren med en 1. plads i hus!

Jeg er må imidlertid også indrømme, at jeg undervejs er mr. river-boy, i de coinflips man nu kommer ud for, i sådanne en turnering. Jeg er AI to gange med AK mod par hvor jeg på riveren rammer henholdsvis en K og et A.

Men derimod er jeg meget tilfreds med mit FT spil - jeg spillede ganske diciplineret og selvom jeg med 4 tilbage var sidst i chips var mit spil nok til at komme HU. Her gik det lidt op og ned - var meget bagud på et tidspunkt, men kommer tilbage og vinder.

Det var en dejlig følelse, at få en MTT sejr igen (omend en lille en af slagsen - det gør ikke følelsen dårligere).

9. oktober 2008

Varians

Vi kender det alle - varians - fedt når det går ens vej og noget l***, når det går den anden vej.

I øjeblikket er jeg ramt af den hårde varians og der virker som om, at alle mine gode beslutninger skal straffes rigtigt hårdt. Helt symptomatisk for variansen i øjeblikket, kom forleden, hvor jeg spillede en af mine standard SnGs.

Vi er 4 tilbage med sædvanligt penge til top3 - vi er alle even i chips.

Jeg har AsQd på hånden. Jeg åbner på knappen med 5xBB og bliver kaldt af SB (helt standard).
Boarded kommer JcThKd. Jeg checker min fine s8 - han better - jeg raiser - han raiser AI - jeg caller og han viser Kh9d.

Det er jo dejligt scenarie....
turn Tc
river Ks
og potten går den forkerte vej med hans runner runner FH og jeg er ude i næste hånd.

Det er et fint billde af mine dage ved filten i øjeblikket, ikke at dette selvfølgeligt ikke er standard - for det er det jo! men det gør ikke variansen sjovere, at være på modtagerenden af diverse badbeats.

Eneste rigtigt positive! Jeg har stadig fokus på, at få pengene ind som favorit og når det vender - så skal der nok komme $ på kontoen !

25. september 2008

Ærgelig 22. plads i DM kvallet

Ja, tirsdag aften troppede jeg atter engang op i Casino Copenhagens lokaler for at deltage i kvallet til DM.

Jeg var ganske fortrøstningsfuld og havde en klar gameplan inden jeg satte mig ned. Hvad jeg ikke havde regnet med var, at jeg ingen spilbarehænder fik overhovedet. Faktisk fik jeg 49o ikke mindre end syv gange i de første 3 levels - så et par QQ hvor jeg ikke fik action. Så er poker altså ikke verdens sjoveste spil - specielt ikke når jeg var ved et ret livligt bord og når jeg forsøgte noget - så fik jeg på nakken!

Spillet gr sin gang og jeg er så heldig at en shortstack går AI i MP og jeg sidder på knappen med KK - jeg kalder, men ingen andre vil lege med, hans Ax rammer ikke og jeg er med igen. Desværre bliver bordet brudt op og mit image - som skulle betyde nogel lette steals senere skal oparbejdes igen. Jeg rammer desværre et mere aktivt bord med 2 meget aktive spillere (med hver en stor stack) og ikke en pot bliver spillet uden der er raiset 4-5xBB - det havde jo været kanon hvis jeg havde fået nogen form for handske - men heldet fra dealerne på det sidste bord havde fulgt med.

Jeg kæmper dog videre og da en small stack i sb rykker AI mod min BB ser jeg dejligt ned i AKo der holder mod hans 69s. Jeg har ham lige dækket og jeg er nu med igen med en stack der nærmer sig average (ca. 30.000).

Lige inden sidste pause kommer jegh igennem de heftige blinds og er lige under 20.000 da pause signalet lyder.

Efter denne sidste pause er vi 24 tilbage og det tal er nede på 23. da jeg på knappen+1 samler A7o op og bordet folder rundt til mig. Der er ca. 9.000 i potten (blinds 4000 - 2000 og ante på 300) og jeg har nu 18.500 tilbage. Da der i de sidste to runder er foldet til AI bets på ca. det samme vælger jeg at rykke.

Desværre vågner knappen op med AKo og jeg rammer ikke på boardet og så er det godnat for undertegnede. 6½ times spil og så tæt på de sidste 12, men der er ikke andet at gøre end at tro på succes næste gang.

22. september 2008

Så er det tid til DM Kval

Så er det i morgen, at jeg atter engang kaster mig over lidt live poker, nemlig ved kvallen til DM på Casino Copenhagen.

Har netop set, at der atter er fuldt hus (120) og der er således 11-12 pladser til finalen - altså et krav om et FT for mig. Jeg har en klar plan hvordan det skal gribes an og synes, at mit spil senest under EPT'en klart har givet mig en ro i live spillet - det skal jeg prøve at udnytte.

Weekenden bød på lidt småsessioner - da jeg/vi for en gangs skyld stod uden de store aftaler (udover old i Parken) og det gik da ok - endte i et plus og det var dejligt - dertil fik jeg endelig spillet en two+two bogbonus fri. Så der ankommer lige 5 stk bøger snarest i min postkasse - det er da en fin sidegevinst.

16. september 2008

Back in business

Så er sommeren overstået og det kolde vejr er ved at gøre sit indtog i landet og med det er min lyst til poker kommet godt tilbage.

Som de fleste nok har oplevet, så har bloggen ikke været opdateret - og det har simpelthen været en kombination af godt vejr (ingen klager), min nyfundne interesse for golfen, ferie afholdelse og generel travlhed - hvilket alle er elementer der betyder, at der ikke har været plads til poker henover sommeren.

Nu har jeg ikke haft det droppet fuldstændigt, men det er ikke mange sessioner det er blevet til - og derudover har jeg oplevet en noget negativ varians på de sessioner som jeg har spillet. Det er sindsygt irriterende pludselig at se kontiene formindskes i værdi, når man i 2 år har været vant til at de kun gik en vej, nemlig op!

Derudover har den negative varians også ramt mit tourspil hvilket betød - at jeg, selvom pengene (for det meste) røg til midten som favorit - så røg jeg ud på røv og albuer. Men jeg er fortrøstningsfuld for spillet har været ok.

Det nyeste projekt er derfor, at jeg har tilmeldt mig en kval til DM, og så må vi se, hvordan det udspiller sig - jeg har ihvertfald lyst til at prøve at spille finalen :)

7. juli 2008

Total stilhed på pokerfronten - næsten

Til de trofaste læsere må jeg undskylde, at der ikke er kommet nogen som helst opdatering her på det sidste - men jeg har været helt uden de store pokeroplevelser på det sidste.

Det er dels den gamle sang om arbejdet (ja der er meget af det - og ja, det er ikke computeren jeg har lyst til at tænde når jeg kommer hjem).

Nu går jeg snart på sommerferie hvor batterierne skal lades ordentligt op - og jeg regner med, at pokeren igen kommer frem når jeg er tilbage medio august. Under alle omstændigehder har Ace nu annonceret en ny omgang Team Ace - og man skulle vel være et skarn hvis man ikke lige prøvede at kvalle sig.
Lidt pokernyt er der dog at berette om. Jeg havde taget Classic poker på ordet, hvor de tilbød returnering af indskuddet ved en £5 kval med 10 sæder til deres £40.000 garanterede tour.
Jeg havde en frilørdag og sørme om jeg ikke nåede en fin 5 plads og kvallede mig til touren. Der var 300 til start og penge til top 40. Jeg spillede noget ringe til at begynde med, men hang dog i og endte på en lidt skuffende 58. plads - lidt ærgeligt efter så mange timer - men tabte 2 flips i træk - og så kommer man ikke langt. De sdiste chips røg til midten med et PP mod et større PP og så var det godnat.
Derudover var jeg med i Ladbrokes WSOP kval via Ace og et sportbet på Tyskland som vinder af EM. Vi var lidt over 100 til start og jeg måtte desværre forlade turneringen på en 9. plads (men hey endnu et FT), hvor jeg tager et flip med 2 overkort og flushdraw mod TPTK - sådan er det endnu engang. Men jeg fik altså i den weekend vist ok MTT spil - og det lover jo godt fremover :)