fredag den 18. maj 2007

SnG spillet

Som de fleste læsere af denne blog udemærket er klar over så er mit primære spil baseret på SnGs på nettet og dette i marts måned blev taget op til revison.

Her næsten 2 måneder senere kan det konstateres, at spillet er blevet mærkbart bedre - eller jeg i det mindste syntes at vinde flere hænder.

For så vidt angår de fulde borde er statistikken for april og maj en ITM på 52% og en rigtig god ROI på 64%. Godt nok ikke på så mange turneringer endnu, men det føles også som om det går væsentligt fremad.

Som noget helt nyt så er jeg begyndt at spille Short handed SnG (6 personers) og jeg må indrømme at det har vist sig at være mit spil i øjeblikket. Således har den sidste måneds spil på dette udmøntet sig i en ITM på 60% og en rigtig god ROI på 75%.

Det må også siges, at folk spiller meget løst på de små stakes og at jeg tænker at rykke op i limit - men vi skal lige over den første varians for at se om det bærer.

Men alt i alt rigtigt positivt!

tirsdag den 8. maj 2007

Team Ace sammenkomst


At pokerspillet ikke kun er en benhård og skarp konkurrence fik jeg beviset for Store bededag da (næsten) hele Team Ace overraskede en af deltagerne med et besøg og et homegame i Hornbæk.

Holdet var tilsagt af vores allesammens Michael's kone (Miller3100) til at nyde det gode vejr, et par øl og ikke mindst til at overraske ham. Det lykkedes over alt forventning og aftenen gik med at hygge omkring pokerbordet.

Hvem siger at poker ikke kan bringe folk sammen :-)

søndag den 6. maj 2007

Martinspoker Grand Prix 9. og 10. runde


Torsdagen før Store Bededag var atter engang tid til min deltagelse i Martins Poker Grand Prixet, ligesom jeg havde spillet for holdet ugen før.


Det var således nu 9. og 10. runde af turneringen (ud af de 16) og min 5 og 6 optræden for holdet.


Der kan læses om det her:




Det gik atter engang helt i orden resultatmæssigt, med en to 3. pladser i SnGerne og en 24. og en 18. plads i de to MTT'er.

Samlet set så er jeg nu også 19-5 Heads up - og det er ikke så ringe endda.

Vi fører forsat vores division og er nu nærmere playoffs og så er det kampen om turen til Vegas.