tirsdag den 16. september 2008

Back in business

Så er sommeren overstået og det kolde vejr er ved at gøre sit indtog i landet og med det er min lyst til poker kommet godt tilbage.

Som de fleste nok har oplevet, så har bloggen ikke været opdateret - og det har simpelthen været en kombination af godt vejr (ingen klager), min nyfundne interesse for golfen, ferie afholdelse og generel travlhed - hvilket alle er elementer der betyder, at der ikke har været plads til poker henover sommeren.

Nu har jeg ikke haft det droppet fuldstændigt, men det er ikke mange sessioner det er blevet til - og derudover har jeg oplevet en noget negativ varians på de sessioner som jeg har spillet. Det er sindsygt irriterende pludselig at se kontiene formindskes i værdi, når man i 2 år har været vant til at de kun gik en vej, nemlig op!

Derudover har den negative varians også ramt mit tourspil hvilket betød - at jeg, selvom pengene (for det meste) røg til midten som favorit - så røg jeg ud på røv og albuer. Men jeg er fortrøstningsfuld for spillet har været ok.

Det nyeste projekt er derfor, at jeg har tilmeldt mig en kval til DM, og så må vi se, hvordan det udspiller sig - jeg har ihvertfald lyst til at prøve at spille finalen :)

1 kommentar:

MikeTyson sagde ...

Det lyder sgu godt !

Op på hesten igen .. om ikke andet så må du grinde lidt low stake så du kan gamble lidt midt stake gratis! :-)

Held og lykke med DM!

Mvh
- Mike Tyson