mandag den 26. marts 2007

Martinspoker Grand Prix 4. runde

I torsdags var det så tid til 4. runde (ud af 16) i Grand Prix'et og jeg var sammen med 3 af personerne fra Team Ace 2 i krig.

Vi havde trukket et af prof. modstander holdene så der var lagt i kakkelovnen til en hård aften.

Vi startede HU og jeg lagde som i første runde godt ud med 2. sejre, hvor jeg virkeligt fik spillet godt poker og var meget aggressiv - og reraisede min modpart ud af en del pots preflop. Det var sjovt at mærke, at jeg nu er blevet mere komfortabel med spillet 1-mod-1.

Derefter løb jeg ind i et lidt dumt nederlag, hvor jeg fik bluffet hovedparten af mine chips væk da min modstander havde nuts. Sådan kan det gå.

Sidste match var en pro og her spillede jeg virkeligt over evne og fik trappet ham med min godt gemte streg mod hans 2 par - og indenfor 10 hænder havde jeg vundet.

Samlet scorer bliver for mig 3-1, men desværre er det kun Aces deltager der også formår at hive sejre i land så for første gang taber vi HU samlet med 11-5. Meget ærgeligt og vi er så bagud i matchen med 10-20.

I SnG'en løb jeg ind i storm ejr og røg tidligt ud - men kunne nok ikke have spillet den anderledes. Dette er frit fra hukommelsen (har ikke hand history).

Jeg samler [Qs][Qd] op i SB og raiser 2 limpere med 4xBB og de kalder begge. Floppet kommer [Qc][6d][8s]. Jeg vælger, at checke mit top set og der kommer endnu et check og så et bet på ca. ½ pot. Jeg vælger bare at kalde (kunne nok have reraiset - men jeg har intet imod at få lidt mere value og vil ikke skræmme ham - hvis han nu er ude i et steal). Jeg sætter ham på to overkort eller måske et [A] og [8] [6] eller [8][6] suited hvor han så har ramt.

Den sidste vælger at smide og vi er to der ser turn som er en [8]. Nu har jeg jo top huset og sidder og slikker mig om munden af glæde og ser frem til at få alle hans chips. Jeg checker i håbet om han har ramt en 8'er. Han checker også og vi ser river som er [6]. Hvis han ikke var ude i noget snavs først så skulle han have ramt nu (enten 2 par eller et mindre hus end mig) og jeg better pot ud og han tænker lidt og raiser all-in.

Jeg caller uden tøven og forventer at se alle de dejlige chips komme min vej....

Men nej, han viser [6][6] op for 4 ens og jeg er i bund chipsmæssigt. Hænger dog i og bliver nummer fem i stedet for 8 og sikrer alligevel 2 point til holdet.

Samlet ender vi med at tabe matchen selvom vi får kæmpet os tilbage - men jeg kan ikke være utilfreds med mit spil - så nu er det bare op på hesten igen!!!

mandag den 19. marts 2007

Marts up-date

Der har været lidt stille på pokerfronten her i marts måned.

Egentligt har jeg mest spillet nogle free-rolls hvor jeg ikke er kommet så langt - der spilles alt for løst for mig i hovedparten af disse og det glemmer jeg når jeg forsøger at lave et move og bliver kaldt ned af tredie par eller et par med 3 overkort på bordet.

Ace havde også den sidste uge en række turneringer hvor der kun var præmie til vinderen og jeg har egentligt spillet ret godt i disse og opnåede lørdag et nyt FT. Her blev jeg imidlertid i den grad blev bad-beatet, men sådan er poker jo også!

Mit SnG spil har det sidste stykke tid været under middel - når jeg selv skal sige det. Dette har betydet, at jeg ligger noget i minus for måneden, men da der har heller ikke været så mange i sessioner - så spiller variansen også ind her.

Syntes dog jeg er inde i en stime hvor jeg har misset en række draws og selv blevet ramt den anden vej - eller sådan føles det jo når det ikke går som jeg gerne vil have det!

Da jeg også kunne se, at jeg nu opsøgte lidt for mange af disse marginale situationer er jeg gået tilbage til en lidt strammere stil. Har også lige fået Harrington bog III og jeg tror at det bliver godt at læse lidt teori igen.

På torsdag går det løs med endnu en omgang Martinspoker Grand Prix for mit vedkommende og jeg håber vi kan få fastholdt vores placering som nummer 1 i divisionen.

Vi skulle gerne vinde turen til Vegas !!!

fredag den 2. marts 2007

Første kamp i Martinspoker Grand Prix

Vi har som sagt nu taget hul på en længere hold turnering og vi tog fat på opgaven i stiv arm - og lad det bare være sagt - vi tæskede vores svenske modstandere fra Pokerevent. Det samlede resultat blev 52-18, men der var en række perioder hvor vi var noget pressede.

Der kan læses om resultatet her: http://www.acemag.dk/news/item.asp?id=1720

Vi startede med 4x4 heads up matcher og jeg var klar til kamp fra start. Desværre var min modstander ikke mødt op, men det betød så heldigvis et point til holdkonkurrencen. Efter første runde var stillingen 2-2 og vi var hurtigt videre. I anden runde fik jeg trapped min modspiller og kom hurtigt langt foran - og pludselig var jeg ubesejret!

Derefter blev jeg desværre noget overmodig og spillede alt for aggressivt. Så jeg endte med 2 sejre og 2 tab og stillingen var efter HU 8-8 (hvilket betød 15 point til hver hold).

Derefter var det tid til min kongediciplin - en SnG. Her spillede jeg afventende og fik slået et par spillede ud og nåede HU - dog med omkring 35% af chipsene - så der skulle arbejdes. Det gør jeg så og vi ligger næsten lige da jeg samler [Qs][Qc] op og efter et par bets ender vi all in. Jeg er på vej mod sejren da min modstander vender [As][2s], men "klonk" - 3 spar på floppet og jeg ender som nummer 2 - hvilket dog betød 6 gode point til holdet.

Vi sluttede af med en MTT turnering og her fik jeg ikke rigtigt noget at arbejde med. Men da jeg ligger i den tunge ende samler jeg [As][Ad] op og efter et raise og to re-raises ender vi tre personer all in og jeg ser en tredobling i øjnene da mine modstandere viser henholdsvis [10][10] og [J][J] - men selvfølgelig lander en grim, grim bonde på floppet og jeg er ude halvvejs!

Men alt i alt en rigtig god omgang poker over mange timer og på trods af et par udfald så endte jeg med mange point til holdet og vi har nu lagt os på en andenplads i divisionen - og jeg fik samtidigt kvallet mig til finalen i Online DM!

Kvalifikation til finalen i Online DM for Hold


Her til aften lykkedes det mig at kæmpe igennem 526 deltagere og halvdelen af finalebordet på Betway, til at kvalificere mig til on-line finalen der afholdes den 12. april.

Der skal der kæmpes om penge til Team Ace All-star og et WSOP sæde!!!

Fedt med et FT i en stor MTT igen - træt, men glad, vil jeg nu se dyner!!