onsdag den 28. februar 2007

Martinspoker Grand Prix og Online DM

Ja så er det i morgen det går i gang med hele to events på samme dag (tre så havde det været et kinderæg ;o).

Jeg har fået æren af at være en af de første der skal repræsentere holdet i Grand Prixet sammen med blandt andet Neemos (der kommer med en 3 plads i bagagen fra Barcelona).

GP'et starter med en HU del og det bliver spændende at se hvilken modstand der kommer. Derefter skal vi spille en SnG - der jo er min stærkeste side og så slutter vi af med en samlet turnering.

Et ganske interessant format og en mulighed for at se folk mestre flere dicipliner!

Samtidigt dermed skal vi forsøge at skrabe nogle point sammen til Online DM for Pokerklubber - det er efter et almindeligt freeroll format - så det kender vi jo godt!

mandag den 26. februar 2007

Deltagelse på Team Ace All Star


Ja, så er jeg blevet en del af Team Ace All star der skal deltage i en helt ny turnering på MartinsPoker. Det bliver spændende at prøve kræfter med en længere turnering i flere formatter end blot HE.

Det hele starter den 1. marts 2007 og mere info følger selvfølgelig!
Mere info her:

torsdag den 22. februar 2007

En lille up-date

Ja, så nærmer vi os allerede afslutningen på februar og vinteren har endelig indfundet sig og lagt landet ned. Derfor tænkte jeg også, at det var tid til en lille up-date herfra.

Jeg har ikke fået spillet så mange sesioner på det sidste - dertil har arbejdet krævet en smule.

Omkring mit lille projekt på Absolute så må jeg indrømme, at det ikke er kommet ud over stepperne. Jeg syntes simpelt at siden er for dårlig i dets interface og at der kun er 9, istedet for 10, mands borde gør, at gevinsterne ved en ITM placering ikke er gode nok i det lange løb.

Jeg har derudover spillet lidt af Pokerrooms King of Hill og har foreløbigt kvalificeret mig til Step 3 - kun en turnering fra finalen. Jeg håber meget at jeg kan komme op og få del i præmierne. Der er masser af added value i den :).

torsdag den 8. februar 2007

Lidt spil på Absolute

Ja så er vi kommet ind i februar og jeg er begyndt med at spille lidt på Absolute poker udover mine "normale sites".

Havde nogle penge stående derinde efter jeg fik et FT i en freeroll turnering - har kun spillet et par SnGs der. Det er så meningen at jeg skal bruge eventuelle gevinster til et par af de større MTTs.

Nu må vi se hvordan det går. Jeg har da foreløbigt opdaget, at deres rake stuktur ikke er for os der spiller de små limits. Deres turneringer hedder nemlig $6 + $1 i rake og det er optrækkeri i mine øjne! Så jeg har bevæget mig op i $10 - hvor raken også er $1 - det er der bedre value i sidste ende - men også mere modstand!

Ellers så spiller jeg lidt de sædvanlige steder - og indtil nu, her i 2007, er der næsten status quo i forhold til sidste år:

ITM 36% og en ROI på 16% efter 77 turneringer.

fredag den 26. januar 2007

EPT i København

I sidste uge stoppede EPT karavanen forbi København og lagde bogstaveligt Casino Copenhagen ned med pokerfolk i stimer. Jeg kiggede også forbi to af dagene, idet en af dem fra Team Ace holdet skulle spille selve turneringen.

Derudover skulle jeg også deltage i en SnG derude, som var det jeg ville koncentrere mig om. Strukturen i SnG'en var meget stejl og modstanderne meget langsomme, hvilket betød, at der ikke var lejlighed til at spille ret mange hænder.

Da vi er på blinds 50/25 og jeg har 1400 tilbage ser jeg, i MP, for første gang ned i noget der ligener en ordentlig hånd, nemlig [Ah] [10h], og jeg vælger er at raise med 4 BB. Alle undtagen BB smider. Han er bordets chipleader (ikke den dygtigste, men en der ramte et godt flop og fik betaling) og rimeligt aggressiv.

Jeg betaler og floppet kommer [Kh] [8h] [5c].

Min intuition siger mig at han heller ikke har ramt + jeg har mit nut-farvetræk - så jeg vælger at bette ud med ca pot omkring 300, mest for at prøve at vinde potten med det samme. Villain betaler og jeg får et raise tilbage på 200. Jeg bliver nu lidt i tvivl om hans hånd, jeg satte ham oprindeligt på et [A] med any kicker eller et lille par (pga af hans re-raise som han vil beskytte). Han kan dog også have ramt med en [K].

Jeg vælger dog at betale da jeg kun skal betale 200 ind i en pot på ca. 1000 og jeg har en række outs.

Turn kommer [Ks] og da jeg misset totalt + jeg er nervøs for at han har trips vælger jeg at checke. Til min overraskelse checker han også bagved - det kunne selvfølgelig være, at han nu har ramt trips, men det tror jeg nu ikke på - jeg har jo absolut ikke andet end [A] høj.

Under alle omstændigheder får jeg et gratis træk til min nut flush og jeg er ikke utilfreds med det. River er desværrre blank og jeg tror ikke han som chipleader vil lade mig få potten uden et all in, vælger jeg at checke. Jeg har stadigvæk 700 chips tilbage - ikke meget, men alligevel nok til at komme tilbage og er parat til at lægge hånden hvis der bliver bettet.

Han checker imidlertid også og viser [A] [Q] og vinder på en større kicker :o(

I bagklogskabens lys og efter jeg har spillet den igennem i hovedet igen - så skulle jeg selvfølgeligt have rykket all-in på turn, eller allerede på floppet med 2 hjerter - men sådan er det jo så let at ræsonere bagefter.

Derefter går bordet stort set i stå pga af en meget fuld englænder så blinds når at stige to gange på 3 hænder. Da jeg så i MP med blinds på 200/100 og 25 ante, ser ned i [Kc] [9c] og er den første der kan gå i puljen rykker jeg all-in med mine sidste 550. Jeg bliver kaldt af min sidemand der også er lavt nede med [A] [10] off og han rammer selvfølgelig et [A] på floppet og jeg er ude som nummer 7.

Jeg var langt fra tilfreds med spillet - men sådan er det jo en gang i mellem.