I sidste uge stoppede EPT karavanen forbi København og lagde bogstaveligt Casino Copenhagen ned med pokerfolk i stimer. Jeg kiggede også forbi to af dagene, idet en af dem fra Team Ace holdet skulle spille selve turneringen.
Derudover skulle jeg også deltage i en SnG derude, som var det jeg ville koncentrere mig om. Strukturen i SnG'en var meget stejl og modstanderne meget langsomme, hvilket betød, at der ikke var lejlighed til at spille ret mange hænder.
Da vi er på blinds 50/25 og jeg har 1400 tilbage ser jeg, i MP, for første gang ned i noget der ligener en ordentlig hånd, nemlig [Ah] [10h], og jeg vælger er at raise med 4 BB. Alle undtagen BB smider. Han er bordets chipleader (ikke den dygtigste, men en der ramte et godt flop og fik betaling) og rimeligt aggressiv.
Jeg betaler og floppet kommer [Kh] [8h] [5c].
Min intuition siger mig at han heller ikke har ramt + jeg har mit nut-farvetræk - så jeg vælger at bette ud med ca pot omkring 300, mest for at prøve at vinde potten med det samme. Villain betaler og jeg får et raise tilbage på 200. Jeg bliver nu lidt i tvivl om hans hånd, jeg satte ham oprindeligt på et [A] med any kicker eller et lille par (pga af hans re-raise som han vil beskytte). Han kan dog også have ramt med en [K].
Jeg vælger dog at betale da jeg kun skal betale 200 ind i en pot på ca. 1000 og jeg har en række outs.
Turn kommer [Ks] og da jeg misset totalt + jeg er nervøs for at han har trips vælger jeg at checke. Til min overraskelse checker han også bagved - det kunne selvfølgelig være, at han nu har ramt trips, men det tror jeg nu ikke på - jeg har jo absolut ikke andet end [A] høj.
Under alle omstændigheder får jeg et gratis træk til min nut flush og jeg er ikke utilfreds med det. River er desværrre blank og jeg tror ikke han som chipleader vil lade mig få potten uden et all in, vælger jeg at checke. Jeg har stadigvæk 700 chips tilbage - ikke meget, men alligevel nok til at komme tilbage og er parat til at lægge hånden hvis der bliver bettet.
Han checker imidlertid også og viser [A] [Q] og vinder på en større kicker :o(
I bagklogskabens lys og efter jeg har spillet den igennem i hovedet igen - så skulle jeg selvfølgeligt have rykket all-in på turn, eller allerede på floppet med 2 hjerter - men sådan er det jo så let at ræsonere bagefter.
Derefter går bordet stort set i stå pga af en meget fuld englænder så blinds når at stige to gange på 3 hænder. Da jeg så i MP med blinds på 200/100 og 25 ante, ser ned i [Kc] [9c] og er den første der kan gå i puljen rykker jeg all-in med mine sidste 550. Jeg bliver kaldt af min sidemand der også er lavt nede med [A] [10] off og han rammer selvfølgelig et [A] på floppet og jeg er ude som nummer 7.
Jeg var langt fra tilfreds med spillet - men sådan er det jo en gang i mellem.
fredag den 26. januar 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar